Bundesligaen

Nagelsmann hylder kemi efter tysk storsejr

Det tyske landshold vandt lørdag stort over Ungarn i Nations League og i følge landstræner Julian Nagelsmann er der en særlig grund til, at det tyske spil begynder at klikke.

Julian Nagelsmann klapper og jubler
Foto: John Macdougall/AFP/Ritzau Scanpix

Tyskland kom fremragende fra land i Nations League.

5-0 vandt vores sydlige naboer lørdag aften over Ungarn.

Her var det i høj grad en storspillende Jamal Musiala som med ét mål og tre oplæg i kampen ført an i den tyske storsejr. Efter kampen satte landstræner Julian Nagelsmann ord på sejren, og han mener dog i lige så høj grad, det handler om sammenholdet.

– Kemien i gruppen gør en stor forskel. Hvis jeg sammenligner den med marts eller november sidste år til nu, er kemien anderledes, lød det fra den 37-årige træner til Kicker.

– Når man skifter spillere ud, får du en hvis mængde energi tilbage som træner – hengivenhed eller antipati – men det er den mindre væsentlige pointe.

I følge Nagelsmann handler det mere om de små ting, som at spillerne giver hinanden hånden ved en udskiftning.

Bergwijn skyder tilbage mod Koeman: Spiller aldrig for ham

– Det var måske lidt lettere ved 3-0 end ved 1-0. Men generelt var det anderledes i denne kamp. Når en spiller blev udskiftet, havde man før følelsen som træner af, at han synes det var totalt dumt. Jeg synes ikke de skal fejre det, når de udskiftes. Pointen er, at når du går ud, går en anden ind. Måden spillerne interagerede med hinanden gjorde en stor forskel (fra før, red.), lød analysen fra den tidligere RB Leipzig- og FC Bayern München-træner.

Tyskland spiller næste kamp tirsdag 20.45, når de skal en tur til Holland og møde Ronald Koemans tropper.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P