Kommentar: Her er Danmarks nye landstræner
En sygemelding og to sejre har banet vejen for Danmarks nye landstræner – Lars Knudsen tager over efter Kasper Hjulmand.
Det må være en nærliggende konklusion inden de kommende fire Nations League-kampe i oktober og november. Jo hurtigere udmelding fra DBU, jo mere klarhed, jo færre spekulationer.
I en svær situation med alle menneskelige hensyn, så ligger det ikke lige for, at den i første omgang midlertidige landstræner, Morten Wieghorst, vender tilbage. Uden at kende stress-symptomernes omfang, så er det sjældent, at ramte kommer hurtigt tilbage, og spørgsmålet er, om en stress-relateret i det hele taget kan stå for det pres, det er at være hele landets træner.
Og med to sejre til Wieghorsts vikar, masser af roser fra spillerne over Lars Knudsens håndtering i lejren og på sidelinjen, vil det også være en uriaspost for Hjulmands tidligere assistent. Nu er det som om luften er frisket op i landsholdsregi.
Spillernes opbakning er der til Lars Knudsen – det ville den nok også være til Wieghorst. Men tænk, hvis han stod på sidelinjen med to nederlag til Spanien og Schweiz i oktober efter de to indledende sejre – så får kritikerne og tvivlerne serveretten.
Der er i spillerkredse talt om, at fundamentet fra Hjulmand-tiden stadig er der, men at Lars Knudsen har givet mere frihed til hver enkelt, opfordret til mere direkte spil. Og det virkede i de to kampe, som om at tændingen kollektivt var mere intens.
Det er oplagt, at Lars Knudsen nu for alvor tager over og smider titlen “vikar” – det vil give den nødvendige transparens for spillerne, fodboldens fans, kritikerne…og DBU.
To hjemmesejre og dermed den bedst tænkelige indgang til spillet om de beste seedninger før VM-kvalen. Lidt op og ned i begge kampe, men jeg synes stadig et bedre udtryk. Og et par vidundermål med Yussuf Poulsen involveret i allerhøjeste grad. Hans saksespark vil sent glemmes – hvis nogensinde.
Men det helt centrale – kaptajnen Pierre-Emile Højbjerg som fuldstændig suveræn i specielt første halvleg. Han oser bare som manden med et ansvar for sig selv og for holdet.
Plusserne flere end det modsatte.