
Tidligere AGF-talent scorer første mål i smal Fremad-sejr
Med lørdagens sejr på 1-0 mod HIK kravler Aarhus Fremad op på fjerdepladsen i 2. division.

Foto: Ole Nielsen
Kasper Lunding kom lørdag eftermiddag på måltavlen for første gang for Aarhus Fremad.
Den tidligere AGF-spillere scorede kampens enlige mål, da Fremad på hjemmebane slog HIK i 2. Division.
Lundings mål blev sparket ind mod slutningen af første halvleg, i hvad der var et tæt opgør mellem de to klubber.
Kasper Lunding skiftede tidligere på sommeren Vendsyssel FF i NordicBet Ligaen ud med Aarhus Fremad.
Inden da har han spillet i Aalesund og Odd i Norge, ligesom han også har været forbi Heracles i hollandsk fodbold.
Fodboldopdragelsen fik han i ungdomsafdelingen hos AGF.