Conference League

Legia-direktør var utilfreds med fuckfinger-træner

I et interview har Legia Warszawas sportsdirektør delt sine tanker om cheftrænerens opførsel efter kampen mod Brøndby.

Goncalo Feio går mod banen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Det var nogle sindssyge scener, der udspillede sig efter kampen mellem Brøndby IF og Legia Warszawa tidligere på sæsonen.

Så kom den: Legia-træner undskylder for fuckfinger

Legia havde netop slået Brøndby og spillet sig nærmere kvalifikationen i Conference League, men det var ikke jublende armbevægelser, som Legias cheftræner, Goncalo Feio, fandt frem.

I stedet smed han ‘fuckfingrene’ i vejret og sendte en aggressiv hilsen til Brøndbys medrejsende fans. Siden har han undskyldt, men sagen får stadig opmærksomhed i den polske klub.

I et nyt interview af Legias sportsdirektør, Jacek Zielinski, bliver situationen nemlig bragt op på ny, hvortil han ikke udtaler sig særlig positivt om sin træner.

– I forhold til den kamp var jeg langt fra tilfreds med de ting, der skete efter slutfløjt. Vi snakkede med Goncalo omkring det, han undskyldte, og han følte sig skyldig. Men lad os ikke køre yderligere i det, lyder det fra den polske klubs sportsdirektør ifølge mediet meczyki.

Feio har da også fået en straf for sine handlinger. UEFA’s disciplinærudvalg kiggede nemlig nærmere på sagen og tildelte cheftræneren en karantæne.

Legia-træner straffet efter fuckfinger til Brøndby-fans

Men den omdiskuterede træner er som udgangspunkt fortsat at finde på sidelinjen, når Legia skal spille Conference League mod spanske Real Betis til oktober.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P