EM 2024

Lamine Yamal måtte babysittes ved EM

Lamine Yamal var som 16-årig med til EM-slutrunden for Spanien, hvor han tog sig ud som en af turneringens absolut bedste – alligevel måtte Spanien tage særlige forbehold på grund af den spæde alder.

Lamine Yamal sammen med Luis De La Fuente efter EM-triumfen.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Gammel nok til at drive gæk med Europas bedste defensiver.

Men ikke gammel nok til at tage med resten af det spanske landshold ud at spise.

Det var en mærkelig omgang for Lamine Yamal, som ved sommerens EM-slutrunde viste sig at være sin opgave mere end voksen i Spaniens EM-triumf.

Nu har Luis De La Fuente fortalt, om den noget særlige måde man må arbejde på, når man har en 16-årig med til EM i Tyskland.

Lamine Yamal sammen med Luis De La Fuente efter EM-triumfen.
Lamine Yamal sammen med Luis De La Fuente efter EM-triumfen.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

– Der er klart en omsorgsrolle. Der er også juridiske begrænsninger. Det er vigtigt, at vi udfører vores arbejde som undervisere og udviklere.

– Man kan ikke komme udenom, at han var 16 – altså et barn. Det er et spørgsmål om privatliv og beskyttelse.

– Når spillerne tog ud for at spise, kunne han ikke tage med, fordi han var mindreårig. En ansvarlig person blev på hotellet for at tage sig af ham.

– Så der er nogle ulemper ved at være ung – selvom vi alle gerne ville skære et par år af, fortalte Luis De La Fuente til The Guardian.

Spillemæssigt er den spanske landstræner dog ved at løbe tør for superlativer, når han skal beskrive den 17-årige Barca-juvel.

– Lamine er virkelig god. Det er sandt, hvad jeg sagde: at han er berørt af Guds tryllestav. Der er spillere, der er anderledes.

– Jeg vil ikke gå ind i de sammenligninger, fordi jeg ved, at vi så begynder på det, og de er forskellige fodboldspillere, forskellige epoker.

– Men talentet? Pfff … der er noget, der adskiller dem. De super-mega-stjerner, fodboldgenierne, dem der skrev historie, har alle noget. I den alder virkede de alle anderledes og ældre, fortalte De La Fuente om Lamine Yamal.

Den nu 17-årige spanier var så stærkt spillende ved EM-slutrunden, at han sikrede sig en flot hæder.

Lamine Yamal høster flot EM-pris efter triumf

Du kan formentlige også se Lamine Yamal trække i den spanke landsholdsdragt søndag aften klokken 20:45, når Spanien gæster Schweiz.

Den kamp vises på TV 2 Sport X.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P