International Fodbold

12 sekunder – Frankrig scorede før målmand fik handsker på

Der gik bare 12 sekunder, før Frankrigs Bradley Barcola bragte ‘Les Bleus’ foran i fredagens kamp mod Italien. Og italienernes målmand siger, at han ikke engang havde fået sine handsker på endnu.

Gianluigi Donnarumma og Kylian Mbappé giver hånd
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Dommeren havde tilsyneladende ikke fået ‘tommel op’ fra de to nationers målmænd, da han fredag aften fløjtede kampen mellem Frankrig og Italien i gang.

Og det mærkede italienerne konsekvensen af, da støvlelandets målmand Gianluigi Donnarumma angiveligt ikke havde fået sine handsker på, da kampen startede.

Det var et stort problem, for franskmændene kom buldrende ud, og allerede efter 12 sekunder sparkede Bradley Barcola de blåklædte i front.

Italien endte med at vinde kampen 1-3, men Donnarumma stillede sig alligevel kritisk overfor kampens dommer, da han efter kampen blev interviewet af RAI Sport.

Trods mareridtsstart: Italien sænker Frankrigs stjerner

– Jeg råbte og skreg efter dommeren. Jeg var ikke klar, da han fløjtede.

– Jeg havde ikke fået handskerne ordentligt på endnu. Normalvis tjekker dommeren lige, at begge målmænd er klar, lød det fra den 25-årige italienske målmand.

Italien skal i aktion igen mandag den 9. september klokken 20:45, når fodboldnationen møder Israel i Nations League.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Om Donnarumma når at få handskerne på inden kampstart, når det gælder Israel, kan du se på TV2 Play.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P