3F Superligaen

Ny AGF-englænder fulgte Oviedo i FC København

Udover et par enkelte referencepunkter var det ikke meget, Max Power kendte til AGF, før han var til prøvetræning i klubben, fortæller han Campo.

Foto: Peter Hasle Laursen
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Max Power indrømmer det med det samme: Det var ikke sørens meget, han vidste om AGF, før denne sommer.

Men ikke desto mindre er den 31-årige englænder ny spiller i Superliga-klubben, hvor han har fået en etårig aftale.

Den tidligere Wigan- og Sunderland spiller fortæller dog til Campo, at han tidligere har haft lidt øje på dansk fodbold på grund af en god ven, som spillede i FC København.

– Bryan Oviedo er en af mine gode venner fra Sunderland-tiden. Han brugte mange år i FCK, og der fulgte jeg ham.

– Derudover har jeg et godt forhold til Rob Kelly, som jeg arbejdede med i Wigan Athletic. Ham snakkede jeg med tidligt på sommeren om en mulig genforening. Så jeg har fulgt AGF siden starten af sæsonen, siger den engelske midtbanespiller.

Rob Kelly blev i starten af sommeren ansat som ny assistent i AGF.

Udover Oviedo – og altså Kelly – har Power også et tysk referencepunkt til AGF. Englænderen har tidligere spillet mod Uwe Rösler-mandskaber i engelsk fodbold. Så den tidligere Sunderland-spiller har en idé om, hvad han løber ind til.

– Rösler har et godt ry i England. Jeg har oplevet, hvor intens han er på sidelinjen, og jeg har også en ven, som har spillet under ham, og han elskede det.

– Hans ledelse og spillestil passer perfekt til mig. Det er med høj intensitet, og så er der en vilje til at vinde, uanset om det er til træning eller i kamp. Jeg ser virkelig frem til at arbejde med ham, siger Power om Rösler.

Ligesom Powers kendskab til dansk fodbold er begrænset, er det nok også de færreste AGF og Superliga-fans, som kender til midtbanespilleren.

Så hvad er det for en englænder, der er begyndt på Fredensvang?

– Jeg mener, jeg er en erfaren midtbanespiller. Jeg prøver at bidrage med lederevner, og jeg forventer høje standarder til træning hver dag.

– Derudover kan jeg godt lide at tænke, at jeg bidrager med noget rolighed. Både når resultaterne er gode men også, når holdet taber kampe, siger han.

Foto: Peter Hasle Laursen

Den rutine og rolighed er allerede blevet bemærket af den nye holdkammerat Mads Emil Madsen.

– Han har en god attitude, og han er ydmyg. Han kommer med sindssygt mange Championship-kampe under bæltet, men han kommer bare helt ydmygt ind og arbejder stenhårdt.

– Man kan mærke, han vil gøre, alt han kan for at hjælpe holdet, siger Madsen til Campo.

Max Power har spillet 88 kampe i den næstbedste engelske række Championship. Den seneste kom i 2022-2023-sæsonen, hvor han spillede sin anden omgang for Wigan.

Det var også for Wigan, at Power oplevede højdepunktet i karrieren. I hans første ophold i klubben var han tilbage i 2018 med til at slå Manchester City ud af FA Cuppen.

Et hold som havde store profiler som Sergio Aguero, David Silva og Bernardo Silva i startopstillingen. Power husker dog, at Wigan-spillerne havde stor tro på egne evner.

– Hvis jeg skal være ærlig, så havde vi en følelse af, at vi kunne slå alle – uanset hvem vi mødte.

– Hvis du ser på det hold, der spillede den aften, så var der blandt andet Dan Burn, som nu spiller Premier League.

– Det hold var fyldt med gode spillere, men jeg vil også lyve, hvis jeg sagde, der ikke også var et element af held. Men det er også en del af cup-fodbold, siger han.

Max Power er én blandt flere nye AGF-indkøb denne sommer. Klubben har blandt andet hentet norske Kristian Arnstad til midtbanen, ligesom den tidligere FC Midtjylland-profil Henrik Dalsgaard er skiftet til AGF.

AGF-profil efter ændring: Vidste ikke jeg var målscorer

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P