3F Superligaen

Medie: BIF-profil undgår straf efter derby

Brøndby-profilen Sean Klaiber ser ud til at klare frisag efter han var involveret i to kontroversielle episoder ved det seneste derby mellem F.C. København og Brøndby.

Sean Kaliber under Brøndby IF's kamp i Parken mod F.C. København.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det seneste derby i Parken bød vanen tro også på drama.

Det resulterede i efterfølgende i fire sager, som skulle undersøges nærmere.

To af de sager handler i høj grad om Brøndby IF’s Sean Klaiber.

Skal man tro Bold, så får det dog ikke konsekvenser for Klaiber.

I hvert fald kommer Fodboldens Disciplinærinstans ikke til at straffe ham for hverken den ene eller den anden sag.

Den første sag omhandler Sean Klaibers kommentarer om det banner, som Brøndbys fans havde medbragt til kampen, hvorpå der stod “spark og slå på FCK!”.

Flere fans havde også en t-shirt med “sloganet” på.

Efter kampen blev han nemlig forholdt den noget kontroversielle tekst:

– Fodbold er også voldeligt en gang imellem. Det er, hvad det er, og jeg må sige, at jeg elsker det, lød det fra Sean Klaiber til TV2.

I den anden sag er det episoden med FCK-cheftræner Jacob Neestrup på vej i spillertunnellen ved pausen, der er blevet kigget nærmere på – og som altså heller ikke får konsekvenser.

Her endte det i klammeri med flere involverede, uden at årsagen bag er helt klar. Men Jacob Neestrup og Sean Klaiber var uden tvivl hovedpersonerne.

FCK endte med at vinde den omtalte kamp 3-1.

Brøndby kan dog altså tilsyneladende glæde sig over at have Sean Klaiber med til næste kamp som er hjemme mod Sønderjyske søndag den 15. september.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P