Fornyelse – og alligevel meget ved det gamle
Stilleleg i Parken blev forvandlet til fællessang med et par gode indskiftninger, et par schweiziske udvisninger og 2-0 på tavlen. På den måde gik vi opmuntret derfra.
HerrelandsholdetLandsholdet trængte til en renovering efter for mange skuffelser.
Spillemæssigt var der noget godt, noget mindre godt og noget skidt. Især første del af opgøret gav plads til minder, der kedede og ærgrede. Alt for meget af det gamle. For få temposkift, for få ideer, for lidt gennemslagskraft.
Opmuntringen var debutanten Albert Grønbæk – det friske pust landsholdet en gang imellem trænger til. En type, der kan løfte et dødt spil, et halvdødt hold og et publikum, der trænger til vitaminer. Han satte fart, han passede til Eriksen, han gav løfter for fremtiden.
Og så er jeg vild med hans selvtillid. Noget Morten Hjulmand også kom ind med, da han kickstartede sin landsholdskarriere. Den slags er der brug for.
En anden der fik sat et særligt præg på det her var den rolige mand i hvid skjorte med opsmøgede ærmer og et særligt over- og indblik. Det viste Lars Knudsen i sin debut som landstræner. Indskiftninger, der fik afgørende betydning.
Mikkel Damsgaard for Christian Eriksen, Jonas Wind for Kasper Dolberg og senere Patrick Dorgu for Viktor Nelsson. Damsgaard sprudlede i sine pladsskift og blik for de dybe afleveringer, Wind kom ind, da overtallet skulle udnyttes, og han er helt klart den bedst spillende angriber landsholdet råder over. Dorgus første berøring (mål) fortæller en særlig historie.
Modigt, men tilsyneladende aftalt, at Eriksen skulle ud efter cirka en time – det er sjældent set. Men der er brug for ham, også næste gang.
Den vikarierende landstræner gjorde lidt mere fra sidelinjen. Ind med Andreas Skov Olsen i slutfasen, assist ved begge mål.
Det sidste sat flot ind af en kompetent ny anfører, Pierre-Emile Højbjerg.
Vi takker for jeres støtte og håber på meget mere:
Således opmuntret, primært på håndteringen af de to udvisninger, indskiftningerne og 2-0 sejren. Nu skal landsholdet ride videre og erklære herredømmet dansk i en hel kamp 11 mod 11.
Og glem så alt om den ballade, der opstod da bolden ikke blev sendt ud af spil ved en schweizisk skadet spiller. Alle hold, også det danske, ville have raset, som udeholdet gjorde i aftes. Men danskerne spillede efter reglerne.
