LaLiga

Færdig for sæsonen – nu er der ny kontrakt på vej

Det spanske stortalent forlængende sin kontrakt med den catalanske storklub for halvanden måned siden, og nu står klubben allerede klar med et nyt tilbud til den unge spanier.

Foto: Violeta Santos Moura / Reuters / Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona står angiveligt klar med en ny kontrakt til Marc Bernal.

Det er til trods for, at det kun er halvanden måned siden, at man forlængede det 17-årige kæmpetalents aftale.

Dog er Blaugrana allerde nu klar til at forlænge aftalen atter en gang, da man vil belønne den unge midtbanespiller for sit fornemme gennembrud i førsteholdstruppen.

Foto: Violeta Santos Moura / Reuters / Ritzau Scanpix

Derudover ønsker Barca at vise Bernal tillid, efter at han måtte udgå med en skade mod Rayo Vallecano i tredje spillerunde af den igangværende LaLiga-sæson.

Kontrakten, Marc Bernal underskrev i juli, er en toårig aftale, som strækker sig frem til 2026 og indeholder en frikøbsklausul på 20 millioner euro.

Det ønsker LaLigas nuværende etter at ændre på. Det melder MARCA.

Klubben ønsker at indgå en aftale med den unge spanier, hvor en ny kontrakt træder i kraft, når han fylder 18 år den 26. Maj 2025.

Årsagen til, at de to parter er nødsaget til at vente med en forlængelse, til Bernal fylder 18 år, er, at kontrakten maksimalt må være på tre år, hvis en spiller er under 18 år, og her ønsker klubben en længere kontrakt.

Den 17-årige nåede blot at få tre officielle kampe for FC Barcelona, inden korsbåndsskaden indtraf.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P