
Ville til United: Spurs-back udeladt fra EL-trup
Tottenham har netop annonceret sin trup til Europa League og her mangler to backs – heriblandt Sergio Reguilion som eftersigende meget gerne ville have være sendt afsted til Manchester United.

Hvis du ikke vil Tottenham, så vil Tottenham heller ikke dig.
Sådan har det formentlig lydt fra Spurs-boss, Ange Postecoglou, da Europa League-truppen skulle udtages.
Her er der nemlig ikke blevet plads til Sergio Reguilon, som angiveligt skulle have været meget opsat på at vende tilbage til Manchster United i løbet af transfervinduet.

Det blev dog aldrig til noget, men i stedet er Reguilon endt ude i kulden.
Det skriver mediet TBR Football.
Den 27-årige spanier var i Manchester United på lejeophold i den første halvdel af sidste sæson, før turen gik videre til Brentford på lånt tid.
Du kan se hele Tottenhams trup til Europa League her:
- Guglielmo Vicario
- Fraser Forster
- Brandon Austin
- Alfie Whiteman
- Radu Dragusin
- Destiny Udogie
- Cristian Romero
- Pedro Porro
- Ben Davies
- Micky van de Ven
- Son Heung-Min
- Yves Bissouma
- James Maddison
- Archie Gray
- Lucas Bergvall
- Dejan Kulusevski
- Brennan Johnson
- Wilson Odobert
- Pape Sarr
- Rodrigo Bentancur
- Richarlison
- Timo Werner
- Dominic Solanke
Ligeledes er der heller ikke blevet plads til en anden Spurs-back i Djed Spence, som i den forgangne sæson også var på to lejeophold hos henholdsvis Leeds og Genoa.
Spence har kontrakt i Tottenham frem til 2027, men Reguilons aftale står til at løbe ud næste sommer.