Ungdomslandshold

Danmark U19 storsejrer over unge svenskere i nabodyst

Danmarks U19-landshold vandt torsdag aften med hele 0-4 over naboerne fra Sverige.

UEFA Nations League-kampen mellem Danmark og Schweiz i Parken i København torsdag den 5. september 2024.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmarks og Sverige U19-landshold tørnede sammen torsdag aften i en træningsturnering i Norge.

Danmark stillede til start med blandt andre Luka Callø fra AGF, Hjalte Bidstrup fra F.C. København og Sebastian Biller fra Silkeborg.

De unge danskere sad på det meste af spillet i første halvleg, men trods udmærkede tilbud kom bolden aldrig ind over stregen i de første 45 minutter.

Men efter en start på anden halvleg, hvor svenskerne fik mere boldbesiddelse, tog danskerne igen fat.

Efter en times spil modtog unge Sebastian Biller bolden foran svenskernes felt, og efter nogle vævre træk sendte han danskerne i front.

Tyve minutter senere føringen fordoblet, da indskiftede Mike Themsen, som til daglig spiller i Randers FC, first-timede bolden op i nettaget. 0-2.

Kort før slutfløjt ville Club Brugge-danskeren Tobias Lund Jensen, med fortid i OB, lege med. Han gled ind i bolden ved bagstolpen og sparkede Danmark på 0-3.

Kort før tid lukkede og slukkede FC Midtjyllands Mikkel Gorgoza, da han gjorde det til 0-4 til Danmark.

Det danske U19-landshold skal i aktion igen på lørdag, hvor Norges U19-hold venter på Askim Stadion tæt på Oslo.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P