Europæisk Fodbold

Sikkerheden halter: Chelseas kvinder dropper autografer

Chelseas kvindehold kommer til at stoppe med at give autografer på Kingsmeadow. Det skyldes, at det ikke længere er sikkert for spillerne.

Spillernes på Chelsea kvindehold snakker taktik,
Foto: Tim Nwachukwu/AFP/Ritzau Scanpix

Der bliver lidt længere mellem spillere og fans for Chelseas kvinder.

Således har klubben vedtaget, at spillerne ikke længere skal skrive autografer eller tage billeder med fansene til kampene hjemme på Kingsmeadow.

Årsagen er, at der er begyndt at dukke flere og flere tilskuere op til kampene, hvorfor det ikke længere er sikkert i samme omfang.

– Der var nogle situationer i seneste sæson, som førte til bekymringer omkring sikkerheden for både spillere og fans. Det skyldes især det stigende antal tilskuere, som gerne vil have autografer før eller efter kampene, lyder det fra Chelsea ifølge BBC.com.

Kingsmeadow, hvor Chelseas kvindehold spiller størstedelen af sine kampe, har plads til 5.000 tilskuere.

De spiller også enkelte kampe på Stamford Bridge i løbet af sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P