Tyrkisk Fodbold

Osimhen reagerer på Galatasaray-skifte

Victor Osimhen blev onsdag endegyldigt bekræftet som ny spiller i Galatasaray. Skiftet sker til trods for, at Napoli-angriberen var rygtet til andre større adresser.

Victor Osimhen præsenteres i Galatasaray.
Foto: Galatasaray

Paris Saint-Germain og Chelsea. Og så også en heftig interesse fra Saudi-Arabien.

Det var hovedsageligt det, der gennem sommeren blev meldt om i forbindelse med Victor Osimhen.

De seneste dage tog rygter om et skifte til Galatasaray dog alvorligt til, og onsdag blev det officielt.

Victor Osimhen har nu selv udtalt sig om skiftet til den tyrkiske storklub.

Det gør han på det sociale medie X.

– Jeg er super spændt på at være en del af Galatasaray-familien. Jeg kan ikke vente med at give alt, jeg har og få det meste ud af denne nye rejse med sådan en fantastisk gruppe og fansene.

– Jeg er klar til at skabe minder for livet. Sammen. Kom så!, skriver han.

Der er tale om en lejeaftale gældende for resten af sæsonen mellem Galatasaray, Napoli og Victor Osimhen.

Den nigerianske angriber forlængede i forbindelse med skiftet desuden sin kontrakt med Napoli frem til sommeren 2027.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P