Juan Mata klar til mere: Ny klub – nyt kontinent
Juan Mata fortsætter sin i forvejen lange karriere i australsk fodbold.
Juan Mata er endnu ikke klar til at lægge støvlerne på hylden.
Således bekræfter australske Western Sydney Wanderers, at man har hentet den tidligere Manchester United-stjerne til klubben.
Der oplyses i den forbindelse ikke, hvor lang en aftale parterne har indgået med hinanden.
Den 36-årige spanske kreatør trænede tidligere på sommeren med i FC Nordsjælland – men det var altså ikke noget, der førte til en aftale.
Han har stået uden klub siden februar, hvor han brød med japanske Vissel Kobe.
Han står noteret for 285 kampe i Manchester United, som han tørnede ud for i årene fra 2014-2022.