Europæisk Fodbold

Jon Dahl pligtsejrer mod verdens nummer 111

Torsdag aften var Jon Dahl Tomassons svenske landshold i aktion ude mod Aserbajdsjan, og det blev på ingen måder en prangende svensk præstation.

Alexander Isak under Nations League-kampen mod Aserbajdsjan.
Foto: Aziz Karimov/Reuters/Ritzau Scanpix
Aserbajdsjan
Aserbajdsjan
v t v u t
1 : 3
Slut
Sverige
Sverige
v t v t t
R. Dadashov
82′
A. Isak
65′
A. Isak
71′
V. Gyökeres
80′

Jon Dahl Tomasson og det svenske landshold fik en kanon start på Nations League ude mod Aserbajdsjan – resultatmæssigt.

Spillemæssigt var det dog langtfra prangende til trods for tre scoringer fra sine to angrebsstjerner Alexander Isak og Viktor Gyökeres.

Historien kunne nemlig meget vel have været en hel del anderledes, da værterne, som er verdens nummer 111 på ranglisten over landshold, lignede det bedste hold.

Foto: Aziz Karimov/Reuters/Ritzau Scanpix

Dybt inde i første halvlegs tillægstid fik Aserbajdsjan tilmmed tildelt et straffespark, men sparket formøblede Ramil Sheydayev med et svagt forsøg, som sikkert blev pillet af Viktor Johansson.

I anden halvleg stemplede Jon Dahl Tomassons to offensive stjerner for alvor ind i opgøret.

Viktor Gÿokeres leverede en flot aktion i højre angrebsside, hvorefter bolden blev spillet på tværs til Newcastle-spidsen som sikkert gjorde det til 0-1.

Få minutter senere var opskriften præcis den samme, da Gyökeres igen assisterede Alexander Isak, som fordoblede den svenske føring efter en genial stikning fra Sporting-stjernen.

10 minutter før tid betalte Alexander Isak Gyökeres tilbage for de to oplæg, da han først tilkæmpede sig et straffespark, som den dobbelte assistmager fik lov at tage sig af, hvilket han gjorde med bravur.

Derefter så kampen ud til at være lagt i seng, men Aserbajdsjan fik reduceret bare ét minut efter den svenske 0-3-scoring, men det var ikke nok til at bringe spænding tilbage i opgøret.

Således høstede Jon Dahl Tomasson sin anden sejr som landstræner for Sverige.

Svenskerne møder næste gang Estland på søndag – den kamp kan du se på TV2 Play klokken 20:45.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P