Europæisk Fodbold

Holland overvejer at afskaffe offside for at undgå vold

I Holland overvejer man nu at fjerne offsidereglen i de lavere rækker. Det gør man, fordi man vil forsøge at komme den stigende mængde vold i de kampe til livs.

Thomas Delaney diskuterer med dommeren under kampen mellem FCK og Brøndby.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vold er et voksende problem i de lavere fodboldrækker i Holland.

I seneste sæson blev hele 1.864 kampe afbrudt på grund af vold og trusler.

Det prøver det hollandske fodboldforbund derfor nu at komme til livs ved at – måske – fjerne offsidereglen i de lavere rækker.

Årsagen er, at det i de lavere rækker tit og ofte er medlemmer af klubberne på banen, der bliver udstyret med et flag på sidelinjen.

Og så er det ikke overraskende lettere at betvivle de forskellige kendelser og særligt offside, som ofte har kampafgørende betydning.

Ifølge det hollandske fodboldforbund tror man i hvert fald på, at man ved at fjerne offsidereglen også vil undgå en hel del episoder med trusler og vold.

– Det er sandt, at det (1.864 kampe afbrudt på grund af vold, red.) er et relativt lille antal, når man sammenligner med de 780.000 kampe, der årligt spilles. Men vi kommer ikke til at normalisere det.

– Vi har et problem, og det vil vi have fjernet, siger Jan Dirk van der Zee, direktør for det hollandske fodboldforbund.

I alt er mængden af vold og trusler i hollandske fodboldkampe steget med 58 procent over de seneste fem år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P