Herrelandsholdet

Dorgu efter drømmedebut: Glemmer jeg ikke foreløbigt

Debutanten Patrick Dorgu scorede på sin første boldberøring på landsholdet, da han sparkede Danmark i front mod Schweiz.

Patrick Dorgu jubler efter kasse for Danmark i Parken
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Man kan næppe få en bedre debut, end den Patrick Dorgu fik torsdag aften for Herrelandsholdet.

Stillingen var 0-0, da den 19-årige Lecce-spiller blev skiftet ind i det 81. minut. 47 sekunder senere havde Dorgu bragt Danmark i front.

Det sluttede 2-0 til Danmark, og en smilende Patrick Dorgu var ikke til at skyde igennem, da han blev spurgt til sin debut efter kampen.

– Super dejlig følelse. At score på førsteberøringen, det kunne ikke være meget bedre, udtaler Dorgu til TV2.

Den første del af kampen i Parken var en jævnbyrdig affære, men røde kort til Schweiz – og indskiftningen af Dorgu – satte skub i tingene for Danmark.

Patrick Dorgu jubler efter kasse for Danmark i Parken
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Det var meget taktisk. Der var mange passager på bolden fra Schweiz. Vi stod meget lavt. Men efter målet blev det meget mere åbent.

Alt i alt en god dag på kontoret for unge Patrick Dorgu, som til sidst blev spurgt, hvad han vil tage med sig fra kampen.

– Jeg har taget med, at det var et klasse publikum og fedt at komme ind og få min debut og score. Det var super dejligt.

– Jeg tror ikke, jeg glemmer aftenen lige foreløbigt, slutter Dorgu.

Danmark spiller igen på søndag, hvor Serbien gæster Parken.

Dansk drømmedebut: Dorgu-drøn sikrer dansk sejr

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P