United får hug af ekspert: Det er ‘FC Hollywood’
Ekspert på Sky Spors er langt fra imponeret af Manchester United og stjerneskuddet Kobbie Mainoo.
Manchester United fik ørene i maskinen, da Liverpool i weekenden vandt 0-3 på Old Trafford.
Efterfølgende er den tidligere spiller og træner i Liverpool Graeme Souness ude med riven efter Manchester United.
Særligt den centrale midtbane hos De Røde Djævle, med Casemiro og Kobbie Mainoo, får hård medfart af den 71-årige skotte.
Souness ser Casemiro som en gennemsnitlig spiller, fremfor en, som kan gøre en forskel og løfte United-holdet.
Og stortalentet Kobbie Mainoo er tilsyneladende en kende for hypet til Souness’ smag.
– Jeg er også nødt til at sige dette: Mainoo kan være en fin spiller, og det er ikke, fordi jeg kritiserer Man United, men når en ny dukker op på den store scene her, bliver de altid udråbt til nye George Best, den nye Bobby Charlton, den nye Denis Law.
– Det er FC Hollywood, slutter Souness ifølge Manchester Evening News.
19-årige Kobbie Mainoo fik sin gennembrud for Manchester United i sidste sæson og er siden blevet en fast del af den engelske landsholdstrup.
Mohamed Salah: Mit sidste år i Liverpool