International ekspertise skal hjælpe Lind og co. i Pisa
Den tidligere portugisiske landsholdsspiller Miguel Veloso har valgt at indstille karrieren, og i samme ombæring har han scoret et nyt job som en del af den tekniske stab i SC Pisa, som nu råder over helet tre danskere.
Miguel Veloso trækker stikket.
Den nu 38-årige tidligere portugisiske landsholdsspiller har valgt at indstille karrieren som professionel fodboldspiller.
I stedet skal Veloso nu være en del af det tekniske setup i den italienske danskerklub SC Pisa, hvor han senest tørnede ud som spiller.
Her kommer den danske trio bestående af Malthe Højholt, Oliver Abildgaard og Alexander Lind, som alle er kommet til denne sommer, til at få glæde af den internationale erfaring, som Veloso besidder.
CV’et tæller nemlig 56 landskampe for Portugal, 214 Serie A-kampe, 97 optrædener i den bedste portugisiske række samt 29 Champions League-kampe.
I løbet af sin karriere har Miguel Veloso været forbi adresser som Sporting, Genoa, Dynamo Kiev, Hellas Verona og senest SC Pisa.