Ekspert roser AGF-vindue: Dét er godt set
AGF har ikke haft Superligaens travleste transfervindue – men det er ikke ensbetydende med, at Aarhus-klubben ikke godt kan have haft et af de bedste. Det mener i hvert fald Campos ekspert, Rasmus Würtz.
Med undtagelse af Bailey Peacock-Farrell, har AGF ikke vinket farvel til en reel profil denne sommer. Og den nordirske keeper var endda kun på leje i Aarhus.
Ind man i stedet hentet nogle spillere, der om ikke andet har potentialet til at blive profiler hos De Hviie. Det kunne eksempelvis være Henrik Dalsgaard, der er kommet godt fra land, eller nordmanden Kristian Arnstad, der angiveligt blev købt for noget, der ligger omkring AGF’s transferrekord.
Samtidig var det ikke en sommer, hvor det fløj ind og ud med spillere. Det blev holdt på et ganske sobert niveau.
Alt i alt får det Campos ekspert, Rasmus Würtz, til at godkende transfervinduet i AGF.
– Jeg synes, det fortjener ros.
– Det er ikke alle de nye spillere, jeg kender. Men en af dem, jeg kender rigtig godt, og hvor jeg tænkte, at dét er sgu godt set, det er Henrik Dalsgaard, som måske også får lidt nyt liv ved at komme et nyt sted hen.
– Han kommer også til en klub, som der er noget potentiale i nu her. Det har de jo også vist i starten af sæsonen; at de kan være med og spille, hvor det er helt sjovt. Og så synes jeg, at han passer godt ind i deres spillestil, som den her højre midtstopper i en trebackæde.
– Hvor Dalsgaard måske var meget offensiv i starten af sin karriere, så er han blevet en lille smule mere holdende i det. Men han har stadig en masse power, fart og forudseenhed.
– Så jeg synes, at det er godt set at tage ham ind. Det er også en spiller, der har noget erfaring fra Superligaen, siger Rasmus Würtz.
AGF-angrebet fik også en mindre udskiftning. Således blev Sigurd Haugen sendt til tysk fodbold, mens senegalesiske Youssouph Badji blev hentet til Aarhus, hvor han skal forsøge at byde Patrick Mortensen op til dans i kampen om spilletid. Rollen som AGF-spids råder den erfarne angriber dog stadig over.
– Altså hvis nu Patrick Mortensen skulle få en downperiode – og det ligner det jo ikke. Men før sæsonen og med det forår, som han havde scoringsmæssigt, så var man jo ved at snakke lidt i det.
– Men han har jo gjort kritikerne lidt til skamme, så jeg synes faktisk, at AGF står rigtig godt, lyder det fra Rasmus Würtz, inden han også lige nævner målmandssituationen, hvor Jesper Hansen lige nu er at finde, selvom man tidligt hentede Leopold Wahlstedt.
– Der må man også bare tage hatten af for Jesper Hansen. Altså, hvor mange gange han ikke har været dømt ude, og der er kommet en ny ind og få at stå.
– Men han har bare en fantastisk mentalitet i forhold til træning og til at komme tilbage og ikke lade sig slå ud. Så det er bare dybt imponerende. Han har stadigvæk et højt niveau.
AGF
Tilgange:
Leopold Wahlstedt (Blackburn Rovers)
Henrik Dalsgaard (FC Midtjylland)
Aksel Halsgaard (F.C. København)
Richmond Gyamfi (Hobro IK)
Youssouph Badji (Charleroi)
Kristian Arnstad (Anderlecht)
Max Power (Fri transfer)
Afgange:
Benjamin Hvidt (Esbjerg fB)
Magnus Knudsen (Holstein Kiel)
Peter Bjur (Esbjerg fB)
Jing Reec (Melbourne Victory)
Diesel Herrington (Central Coast Mariners)
Bailey Peacock-Farrell (Burnley, retur fra leje)
Mats Knoester (Ferencvaros, retur fra leje)
Julius Beck (Spezia Calcio, retur fra leje)
Lejeophold:
Janni Serra (FC Nürnberg)
Sigurd Haugen (Hansa Rostock)