3F Superligaen

Ekspert om FCK-vindue: Betyder nok mere for Vejle

Campos ekspert, Rasmus Würtz, forholder sig til F.C. Københavns transfervindue, hvor man blandt andet fik hentet sig Vejle Boldklubs to største profiler i sidste sæson.

Nathan Trott griber bolden efter et indlæg under kampen mellem FC København og Brøndby IF.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

F.C. København tilhører den pulje af danske fodboldklubber, der har haft mest at se til sommeren igennem.

Orri Oskarsson blev skudt afsted til Real Sociedad, Denis Vavro blev sendt til Wolfsburg – og det samme gjorde Kamil Grabara. For bare at nævne nogle få. Sportsdirektør Peter ‘PC’ Christiansen smuttede endda med.

Ind kom i stedet Thomas Delaney og Vejle Boldklubs to største profiler fra forrige sæson. Igen – bare for at nævne nogle få.

Men hvordan står FCK egentlig stillet, nu hvor transfervinduet er smækket i?

Det forholder Campos ekspert, Rasmus Würtz, sig til ved først at kaste blikket på købene af forrige sæsons Vejle-profiler Nathan Trott og German Onugkha:

– Jeg tænker jo… Det kommer nok til at betyde mere vejle, end det kommer til at betyde noget for FCK. Det er to afgørende spillere i felterne, og det kan ikke andet end at sætte sit aftryk på Vejles resultat.

– Men igen, det er jo en udfordring, det der med, at der kommer så mange nye spillere ind i en trup. At få det til at fungere fra dag ét, det er rigtig, rigtig svært.

– Nu fik de jo reddet skærene en lille smule inden landskampspausen ved at gå videre i Europa og sejren over Brøndby, men ellers kan der jo hurtigt komme noget pres på. Det er jo noget, jeg selv har oplevet i sin tid. Det der med, at et hold, der har været sammenspillet, så bliver der skiftet meget ud, og så er det svært at finde samme niveau igen efterfølgende. Så det bliver rigtig spændende at se, om Neestrup kan få det der rystet sammen på forholdsvis kort tid, siger Rasmus Würtz.

Den tidligere FCK-spiller kommer heller ikke udenom at forholde sig til salget af Orri Orskarsson, som smuttede til Real Sociedad for et beløb på angiveligt et sted mellem 150 og 170 millioner kroner.

– Det er jo vanvittigt godt solgt, men jeg synes også, at han er en dygtig spiller. Og han har jo fået en fantastisk start på Superligaen, hvor han har været en af dem, der har holdt niveauet højt for FCK.

– Men når man får sådan et bud, så er der jo ikke nogen danske klubber, der siger nej til det. Så det er en god case både for FCK og selvfølgelig også for Orri Oskarsson.

– Og så er det jo med at komme ud og finde en erstatning. Nu må vi se, om Onugkha er en af dem, der kan udfylde den rolle fra nu af, lyder det fra Rasmus Würtz.

F.C. København

Tilgange:

Nathan Trott (West Ham)
Munashe Garananga (K.V. Mechelen)
Rodrigo Huescas (Cruz Azul)
Gabriel Pereira (Gil Vicente FC)
Waylon Renecke (Norwich)
German Onugkha (Vejle Boldklub)
Thomas Delaney (Sevilla FC, fri transfer)
Robert Vinicius Rodrigues Silva (Cruzeiro Esporte Clube, leje)
Giorgi Gocholeishvili (Shakhtar Donetsk, leje)
Marcos Lopez (Feyenoord, leje)
Pantelis Hatzidiakos (Cagliari, leje)

Paul Mukairu (Reading FC, retur fra leje)

Afgange:

Kamil Grabara (VfL Wolfsburg)
Andreas Dithmer (FC Utrecht)
Peter Ankersen (FC Nordsjælland)
Aksel Halsgaard (AGF)
Elias Jelert (Galatasaray)
Christian Sørensen (FC Midtjylland)
Ísak Bergmann Jóhannesson (Fortuna Düsseldorf)
Oscar Højlund (Eintracht Frankfurt)
Diogo Goncalves (Real Salt Lake)
Thomas Jørgensen (Viborg FF)
Emil Højlund (Schalke 04)
Alexander Simmelhack (Silkeborg IF)
Orri Óskarsson (Real Sociedad)

Khouma Babacar (Kontrakt ophævet)
David Khocholava (Karrierestop)
Scott McKenna (Nottingham Forest, retur fra leje)

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P