
Barca bekræfter skade: EM-guldvinder ude i flere uger
Barcelona bekræfter, at den 21-årige Fermin Lopez er ude i tre uger efter en skade i den spanske landsholdslejr.

Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix
Fermín López har pådraget sig en skade i Spaniens U21-landsholdslejr.
Det bekræfter Barcelona onsdag morgen, efter at en scanning har vist, at den 21-årige kantspiller har pådraget sig en skade i venstre baglår.
Det oplyser den catalanske storklub på X og skriver i samme ombæring, at de forventer, at Lopez sidder ude i tre uger.
Dermed misser Fermín López lokalopgøret mod Girona, som venter i næste runde af LaLiga for Barcelona.