Oddset Pokalen

AaB-træner forventer clean sheet og pokalsejr mod Fynsseriehold

Onsdag aften AaB tørner sammen med Morud/Veflinge fra Fynsserien og nordjydernes træner regner på en sejr.

Menno van Dam bliver præsenteret i AaB.
Foto: AaB.

17 gange i sæsonens første syv kampe har AaB givet bolden op efter at have indkasseret en scoring.

Klubben jagter stadig sæsonens første clean sheet, men det kan komme i aften, når nordjyderne spiller anden runde i Oddset Pokalen.

Her venter upåagtede Morud/Veflinge fra Fynsserien, og AaB’s cheftræner, Menno Van Dam, regner med et sikkert avancement.

– Vi glæder os, og forhåbentligt kan vi udover at lukke af bagude levere noget seværdigt og effektivt angrebsspil, udtaler cheftræner Menno van Dam til AaB’s hjemmeside.

Morud/Veflinge gør sig altså i landets sjettebedste række og vandt godt nok i weekenden over Otterup. AaB har ikke vundet de seneste tre opgør, og derfor er kampen da heller ikke uden betydning for Menno van Dam.

Menno van Dam bliver præsenteret i AaB.
Foto: AaB

– Det er en vigtig kamp for os, og vi har naturligvis en klar målsætning om at gå videre, men vi er også bevidste om, at det for vores modstander er den nok største kamp indtil videre i deres liv, og derfor kommer vi til Morud med en respektfuld tilgang, understreger Menno van Dam.

– Vi håber på et godt resultat og en god dag for alle på stadion, slutter hollænderen.

Der er kampstart onsdag aften klokken 18:15. Kampen kan ses på Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P