Premier League

PL-klub undgår pointstraf efter succesfuld appel

Leicester har vundet sin appel i en sag, hvor klubben blev sigtet for at have brudt de økonomiske regler i Premier League. Dermed modtager klubben ikke nogen pointstraf.

En Leicester-fan sidder med kikkert på stadion.
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Der har længe været spekulationer omkring, hvorvidt oprykkerne fra Leicester City ville modtage en pointstraf i Premier League.

Klubben stod nemlig sigtet for at have forbrudt sig mod ligaens regler for profit og bæredygtighed.

Den sag valgte ‘The Foxes’ at appellere, og den appel har man fået medhold i.

Det skriver klubben på sin egen hjemmeside tirsdag aften.

Helt konkret var klubben sigtet for at have brudt og undladt at indberette finansielle resultater, som ligaen kræver.

En Leicester-fan sidder med kikkert på stadion.
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Men Leicester spillede i Championship, da Premier League startede sagen mod klubben med de mange danskere, og det valgte klubben at anfægte. For kan Premier League sigte dem, når de ikke spiller i ligaen?

Svaret er nej. Og det er altså tilsyneladende derfor, at Leicester undgår den skæbne, der ramte Everton og Nottingham Forest for lignende overtrædelser i den forgangne sæson.

Dermed kan danskerlejren ånde lettet op for nu og koncentrere sig om fodbolden.

Leicester har både Mads Hermansen, Victor Kristiansen, Jannik Vestergaard og Daniel Iversen på lønningslisten.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P