3F Superligaen

Officielt: Viborg-profil ude resten af sæsonen

Viborgs slovenske midtstopper Zan Zaletel har været under kniven efter den alvorlige knæskade, han pådrog sig i 3F Superliga-kampen mod F.C. København.

Jan Zaletel i duel med Nicklas Helenius
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk

Viborg FF skal undvære en stor profil.

Den 24-årige slovenske stopper Zan Zaletel blev slemt skadet mod F.C. København den 18. august.

Nu har klubben fra domkirkebyen netop bekræftet skadens karakter og omfang i en pressemeddelse, hvor det fremgår, at sloveneren har overrevet sit korsbånd.

Jan Zaletel i duel med Nicklas Helenius
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Således har Zaletel været under kniven, og nu er prognosen for hans tilbagevenden offentliggjort.

Viborg meddeler, at man forventer, at skaden holder sloveneren ude resten af sæsonen.

– Det er selvfølgelig en hård besked at få, og jeg er ked af, at jeg ikke kan hjælpe mine holdkammerater på banen i de næste mange måneder.

– Jeg er afklaret med, at der venter en lang genoptræning, og så vil jeg arbejde på at komme stærkt tilbage, lyder det Zan Zaletel til Viborgs hjemmeside.

Forinden sin skrækskade havde den 24-årige slovener spillet samtlige minutter for Jakob Poulsens mandskab i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P