B.93-træner: Lige nu ligger den ved Okore
Jores Okore har trænet med de seneste dage i B.93, men om det bliver til en aftale med klubben ved cheftræner Kim Engstrøm endnu ikke.
Campo kunne som de første skrive, at den tidligere landsholdsstopper Jores Okore har trænet med i B.93.
Den 32-årige stopper har været uden kontrakt, siden han forlod kinesisk fodbold ved årsskiftet, men at den ikke har stået på bold, er ikke til at se.
Det fortæller B.93’s cheftræner, Kim Engstrøm, til Campo i kølvandet på mandagens sejr i NordicBet Ligaen over Hobro.
– Jores har trænet med to gange. Han gik ind i fredags og bare styrede træningen på det hold, der agerede Hobro og var helt outstanding.
– Han er fuldstændig skarp. Både på banen verbalt, og han gik ind i omklædningsrummet og bare var der, som om han altid har været i B.93, udtaler Kim Engstrøm til Campo.
Jores Okore spillede som barn i B.93, inden han skiftede videre til FC Nordsjællands akademi, inden karrieren tog fart.
Op til Okore
Jores Okore har to vundet to mesterskaber i dansk fodbold og spillet 38 kampe i Premier League for Aston Villa. Derfor er det endnu heller ikke givet, at han skriver under med B.93.
– Han er også i en proces, hvor han selvfølgelig kigger efter så høj en hylde, som muligt.
– Så er der også noget økonomi, der også skal hænge sammen. Men hvis Jores vælger B.93, så er det ikke på grund af økonomien, men fordi han har hjertet det rigtige sted.
B.93 er ramt af skader i midterforsvaret lige nu, og Engstrøm fortæller, at mulighederne er til stede for en aftale.
– Men lige nu ligger den ved Jores, i forhold til hvad han har lyst til, slutter B.93’s cheftræner.
Se Kim Engstrøm sætte ord på Jores Okore i klippet øverst i artiklen.
Klumpspilsmål sikrer B.93 sejr over Hobro