3F Superligaen

Transferbombe: Brøndby henter angriber i England

Brøndby IF bliver på deadlineday kædet sammen med en dansk angriber fra den engelske Championship.

Mileta Rajovic iført Watfords trøje
Foto: Watford FC

Brøndby-fansene har måttet væbne sig med tålmodighed under sommerens transfervindue.

Godt nok blev Patrick Pentz sikret på en permanent aftale tidligt i forløbet, men derfra skulle man så også vente helt indtil den 28. august, før endnu en spiller blev præsenteret i klubben. Her var det Stijn Spierings, som fodbolddirektør Carsten V. Jensen havde fået hentet til Vestegnen.

På transfervinduets sidste dag forlyder det dog nu, at Brøndbys fans får endnu en handel at juble over.

Således skriver Tipsbladet, at Brøndby henter en forstærkning til angrebet.

Der er her tale om Mileta Rajovic, der har tilbragt det seneste år i Championship-klubben Watford.

Den 25-årige dansker står noteret for 48 kampe med 14 scoringer til følge i det engelske.

I denne sæson er det blevet til tre scoringer i fem kampe på tværs af FA Cup og Championship.

Desuden har han en fortid som ungdomsspiller i Brøndby IF.

Samtidig er det værd at bemærke, at Mileta Rajovic efter sin tid som ung i Brøndby tog videre og tørnede ud for klubberne B.93, HB Køge, FC Roskilde og Næstved Boldklub.

Faktisk er det kun halvandet år siden, han var på kontrakt hos sidstnævnte, hvorfra han blev solgt til svenske Kalmar FF.

Et halvt år i svensk fodbold og 13 mål i 26 kampe senere blev han hentet til Watford for omkring 10 millioner kroner.

Ifølge Tipsbladet mangler blot lægetjekket og selve kontraktunderskrivelsen, før handlen er i hus.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P