3F Superligaen

Tilfreds Lyngby-chef holder døren på klem

Flere spillere kan ryge, men ellers er vinduet ved at være lukket i Lyngby.

Lyngbys spillere jubler efter sejr
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Transfer deadline day plejer at være en hektisk aften for spiller, agenter og klubber.

Men ikke i Lyngby Boldklub, hvor man er klar til at gå på fyraften allerede før klokken 18.

Det fortæller talentchef Nicas Kjeldsen, som ikke regner med, at der sker mere på transferfronten.

– Nej, det tror jeg ikke. Nu er klokken også ved at være mange. Vi mødte ind i dag, og tænkte, at vi skulle være klar, hvis der dukkede noget op, vi skulle gribe.

– Der kan selvfølgelig stadig ryge noget ud, men nu er klokken ved at være seks, så det skulle overraske mig, hvis der skulle ske mere. Lad mig sige det sådan.

Så det er kun, hvis nogle ekstraordinære spillere tilbyder sig, at I gør mere i dag?

– Ja, det ville det være, eller hvis nogen skal ud.

– Det har været vores ambition, at der i de sidste par dage ikke skulle ske mere.

Lyngby råder over tre målmænd, som alle har ambitioner om at stå på førsteholdet. David Jensen, Jannick Storch og ny tilkomne Jonas Krumrey.

Og alle tre er da også i Lyngby, når truppen møder ind tirsdag.

– Nej, jeg tror ikke der sker mere i dag på målmandsposten, slutter Nicas Kjeldsen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P