Officielt: Ronaldo og co. ophæver med eks United-back
Al Nassr har mandag eftermiddag bekræftet, at man har valgt at ophæve kontrakten med den tidligere Manchester United-back Alex Telles.
Alex Telles skal finde et nyt sted at spille fodbold.
Den saudiarabiske storklub Al Nassr, som også råder over Cristiano Ronaldo, har valgt at ophæve samarbejdet med den tidligere Manchester United-back.
Det bekræfter klubben mandag eftermiddag på det sociale medie X, hvor man i samme ombæring takker den 31-årige brasilianer for hans indsats.
Således er Alex Telles nu fri til at forhandle med andre klubber.
Siden skiftet til saudiarabisk fodbold i 2023 er det blevet til 38 optrædener, tre scoringer og otte oplæg for venstrebacken.