3F Superligaen

Nye detaljer om Brøndby-fans’ voldsomme plyndring

Indgangspartiet blev smadret og personalet måtte søge tilflugt i et aflåst baglokal, da en gruppe maskerede Brøndby-fans søndag hærgede en 7-Eleven på en S-togsstation i København. DSB’s kommunikationschef kalder optrinnet absurd.

Brøndby IFs fans før 3F Superliga-kampen mellem FC København og Brøndby IF i Parken i København, søndag den 1. september 2024
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Informationerne har været få omkring søndagens plyndring af en 7-Eleven på Svanemøllen i København.

Nu fortæller DSB’s kommunikationschef om de grusomme scener, som udspillede sig, da en gruppe Brøndby-fans tiltvang sig adgang til den aflåste butik.

Det skete alt sammen, da folk skulle hjem med toget fra søndagens Københavnerderby i Parken.

– Der sker det, at da en række Brøndby-fans skal hjem fra Svanemøllen station. Vi har lukket vores 7-Eleven-butik på stedet, men der er nogle fans, der begynder at smadre indgangspartiet og tiltvinger sig adgang til butikken. Og så begynder de at stjæle varer derinde, udtaler Niels-Otto Fisker, kommunikationschef hos DSB til Campo.

Han fortæller, at man af bittersød erfaring låser udvalgte 7-Eleven-butikker på stationerne, når fans skal til og fra kampe.

Niels-Otto Fisker poserer på Hovedbanegården
Niels-Otto Fisker, kommunikationschef hos DSB. Foto: Klaus Holsting

Således også søndag aften på Svanemøllen, hvor der var tre ansatte på arbejde i 7-Eleven-butikken.

– Personalet har allerede inden, der er nogen, der kommer ind, låst sig inde i et baglokale, som er det, man skal gøre, hvis der sker noget i butikken. Så de gør alt rigtigt. Men der er en større gruppe fans, som går ind og ud ad butikken og stjæler ting.

Politiet kommer til sidst og får kontrol på situationen, men det kommunikationschefen er uforstående over det opførsel, der fandt sted søndag aften.

– Det er jo fuldstændig absurd, at vores personale skal stå i sådan en situation, hvor folk – eller såkaldte fans – bryder ind i en butik og vandaliserer og skaber frygt.

– Personalet er rystet, men har det efter omstændighederne okay. Der er selvfølgelig blevet tilbudt psykologhjælp til personalet.

Har I oplevet noget tilsvarende før?

– Nej, ikke på den her måde. Vi har oplevet mange gange, at der er uro, og at folk opfører sig dårligt til og fra de her kampe. Men det er ikke hverdagskost, at man smadrer indgangspartiet til en butik og begynder at stjæle derinde. Det er er langt langt over stregen, slutter Niels-Otto Fisker.

Brøndbys administrerende direktør, Ole Palmå, har taget afstand fra fansenes omdiskuterede banner i Parken.

Læs den historie her

Brøndby fordømmer episoder og indfører foranstaltninger

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P