3F Superligaen

Nagalo om skifte: Kunne næsten ikke sove

Den nye PSV Eindhoven-spiller Adamo Nagalo har fået en femårig kontrakt, og forsvarsspilleren kan ikke vente med at spille Champions League-fodbold og repræsentere en af de største klubber i Holland.

Nagalo i aktion for FCN mod FCM
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

114 kampe. Så mange opgør blev det for den 21-årige forsvarsspiller i FC Nordsjælland-trøjen, som fremover skal spille for PSV Eindhoven.

Forsvarsspilleren har spillet Superliga siden 2021, men nu tager karrieren et nøk op.

Et skifte, som Adamo Nagalo ikke kunne vente med, at det skulle gå igennem.

– Da PSV tog kontakt til mig, tøvede jeg ikke et sekund. PSV er den rigtige klub for mig på det rigtige tidspunkt, fortæller han til klubbens hjemmeside og uddyber:

– Det er fantastisk at være her. Jeg kunne nærmest ikke sove i nat, fordi jeg har været så spændt på det her eventyr,.

Noget, som har tiltrukket Nagalo, er PSV’s deltagelse i Champions League, hvilket han har drømt om at spille.

– Fra en ung alder ville jeg gerne spille mod de bedste. Det er muligt i Champions League. Det er et kæmpe skridt fra Conference League, men hvis du skal være den bedste, så skal du tage imod disse udfordringer, fortæller han.

Nagalo har også udtalt sig til FC Nordsjællands hjemmeside , hvor han reflekterer taknemmeligt over tiden i Farum.

– Der er nogle kampe i Right to Dream Park, som jeg vil huske for resten af mit liv, og det har i høj grad været på grund af jer fans. Så det vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak for. Jeg er sikker på, at der venter klubben store ting, og jeg glæder mig til at følge med i det hele.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P