Casemiros kone tager til genmæle efter fadæse
Manchester United-midtbanespilleren Casemiro har måttet lægge øre til lidt af hvert efter 0-3-nederlaget til Liverpool søndag. Nu forsvarer Casemiros kone den udskældte brasilianer.
Nogle gange siger et billede mere end 1000 ord.
Det er formentlig det, Anna Mariana Casemiro – kone til Manchester Uniteds Casemiro – i nat har håbet.
Den brasilianske midtbanespillers kone har på instagram postet et billede uden et eneste ord, men med alle de pokaler hendes mand har været med til vinde – herunder de fem Champions League-trofæer, han har vundet i sin tid i Real Madrid.
Også forrige sæsons engelske ligacup-trofæ, som sammen med sidste sæsons FA Cup-trofæ er det eneste trofæ, Casemiro har vundet i Manchester United, er at finde på billedet.
Foto: Anna Mariana Casemiro instagram.
Billedet fra Casemiros hustru kommer ovenpå en hjemmekamp på Old Trafford, hvor Manchester United på nærmeste blev skildt ad af rivalerne Liverpool.
Ovenpå kampen har Casemiro på de sociale medier måttet lægge øre til lidt af hvert, efter hans boldtab førte til Liverpool-scoringer ved både 0-1 og 0-2-scoringen i 0-3-nederlaget.