AGF-chef: Sigurd Haugen fortjener at spille
Sigurd Haugen er blevet lejet ud til tysk fodbold, hvor han får bedre muligheder for at jagte spilletid, lyder det fra AGF’s sportschef, Stig Inge Bjørnebye.
Der er langt til spilletid for Sigurd Haugen i AGF.
Derfor er den norske angriber nu blevet lejet ud til Hansa Rostock.
AGF’s sportschef, Stig Inge Bjørnebye, fortæller, at Haugen nu skal ud og jagte minutterne andetsteds, for udsigten til spilletid er lang – og der er kommet nye kræfter til.
– Med vores tilgang af Youssouph Badji er konkurrencen blandt vores angribere steget, siden Sigurd Haugen kom tilbage til os ved opstarten på denne sæson. Og det er ingen hemmelighed, at Sigurd har savnet spilletid i AGF.
– Men han fortjener at spille og få muligheden for at jagte mål – det får han nu chancen for, efter vi har lavet en aftale med Hansa Rostock. Og vi ønsker Sigurd alt det bedste og held og lykke med de nye udfordringer, lyder det fra Stig Inge Bjørnebye til AGF’s egne kanaler.
Officielt: Max Power får sæsonen ud i AGF27-årige Sigurd Haugen kom til AGF fra norske Aalesund i 2022, og et år senere røg han til NAC Breda på en lejeaftale, hvor han spenderede sæsonen 2023/24.
Han har i alt spillet 36 kampe for AGF, hvor han har bidraget med seks scoringer og to oplæg.