NordicBet Ligaen

Bekræftet: Opondo færdig i AC Horsens

AC Horsens oplyser på deadline day, at man ophæver kontrakten med Moses Opondo.

Moses Opondo jagter bold for AC Horsens
Foto: AC Horsens

Moses Opondo er fortid i AC Horsens.

Den jyske klub oplyser mandag aften, at man har valgt at ophæve kontrakten med den 26-årige midtbanespiller.

Ophævelsen skyldes blandt andet AC Horsens’ strategiske omlægning, fortæller Sportsdirektør Esben Hansen.

Ligesom med Jakob Ankersen er Moses Opondo blevet klemt lidt i vores udvikling og omlægning af strategien, og det giver mening for begge parter, at han nu får mulighed for at afsøge sine muligheder, inden vinduet lukker.

– Vi er bevidste om, at vi siger farvel til en stærk spiller, men vi er også fuldstændig overbevist om, at vi har spillere i truppen, der kan udfylde hullet efter Moses. Vi ønsker ham kun det bedste og takker for indsatsen i den gule trøje, lyder det fra Esben Hansen.

Opondo kom til AC Horsens fra OB i sommeren 2022, men nu skal midtbanespilleren altså søge nye græsgange.

Medie: Vejle henter Onugkha-erstatning i Brøndby

Han nåede 71 optrædener for AC Horsens med fire mål og syv oplæg til følge.

Moses Opondo har spillet to kampe for Ugandas landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P