Jupiler Pro League

Skov Olsen brandvarm i Brugge-brag

Andreas Skov Olsen noterede sig for både mål og assist, da Club Brugge og Cercle Brugge ramlede sammen søndag.

Andreas Skov Olsen fejrer en scoring mod Cercle Brugge.
Foto: Bruno Fahy/AFP/Ritzau Scanpix

Andreas Skov Olsen startede på bænken i sæsonens første to Jupiler Pro League-kampe for Club Brugge.

I tredje kamp startede han inde, hvilket han fejrede ved at score to mål.

Den startplads har han fastholdt siden, og søndag fik han næppe spillet sig af holdet.

Således var danskeren direkte involveret i to ud af tre Club Brugge-mål, da Cercle Brugge blev sendt hjem med et 3-0-nederlag i bagagen.

Forinden kunne han se sine holdkammerater notere sig for både assist og oplæg ved 1-0-scoringen i det 39. minut, inden han selv stemplede ind med en assist i første halvlegs tillægstid.

10 minutter inde i anden halvleg blev danskeren så spillet fri, inden han viste kynismen og scorede opgørets sidste mål til 3-0.

Han er nu oppe på tre scoringer og et oplæg i fire startpladser i Jupiler Pro League i denne sæson.

Club Brugge kravler med sejren op på tredjepladsen i den bedste belgiske række.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P