
Hobro køber angriber i Sønderjyske og lukker vinduet
Søren Andreasen skifter fra Sønderjyske til Hobro, og bliver samtidig den sidste Hobro-handel i dette vindue.

Hobro IK har købt Søren Andreasen i Sønderjyske.
Det står klar søndag aften, hvor den 28-årige angriber er præsenteret i den nordjyske klub, hvor han har underskrevet en treårig aftale.
Søren Andreasen kom til Sønderjyske fra Aarhus Fremad i 2023, men nu er han at finde på DS Arena. Det glæder Hobros tekniske chef.
– Søren er en målfarlig angriber, der har bevist at han kan score mål i divisionerne. Han læser spillet godt og
positionerer sig altid klogt inde i feltet, ligesom han er en rigtig dygtig afslutter, udtaler Lars Justesen, og fortsætter:
– Vi er rigtig glade for tilgangen af Søren, og jeg forventer hurtigt han falder ind i relationerne i truppen og bliver en gevinst for os, både på og udenfor banen.

Andreasen er den ottende tilgang til Hobro denne sommer, og selvom transfervinduet først lukker ved midnatstid mandag, så er det vinduets sidste handel.
– Med tilgangen af Søren betragter vi samtidig vores sommertransfervindue som lukket, slutter Justesen.
Hobro indtager syvendepladsen i NordicBet Ligaen.
