3F Superligaen

Neestrup om Klaiber-klammeri: Vi spiller derby

Kort efter pausefløjt kunne FCK-cheftræner Jacob Neestrups ses råbe ind mod banen, mens han var på vej i omklædningsrummet. Det fik Brøndbys Sean Klaiber til at reagere og medførte en situation, hvor flere folk måtte gå imellem.

Jacob Neestrup under kampen mellem F.C. København og Brøndby IF i Parken i 3F Superligaen.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Bølgerne gik højt i Parken søndag eftermiddag.

Her krydsede F.C. København og Brøndby IF klinger i sæsonens første derby.

Ved pausestillingen 2-0 til FCK, der havde fået udvist Marcos Lopez undervejs i første halvleg, opstod der pludseligt drama på vej ned i spillertunnellen.

TV-billederne viste, at Jacob Neestrup råbte noget ind mod banen.

Det ligner unægteligt, at hans ord er rettet mod Brøndbys Sean Klaiber, men FCK-cheftræneren forsikrer, at det ikke var tilfældet – og synes derudover, at den efterfølgende episode, hvor der opstod klammeri, var helt på sin plads.

– Jeg snakker ikke til ham [Sean Klaiber]. Det gør jeg ikke. Det kan jeg sige helt ærligt, siger han til Viaplay og uddyber:

– Jeg vil vinde. Vi står i en presset situation. Vi spiller derby. Det eneste, der betyder noget, er, at vi skal vinde. Hvis jeg skal stå og hidse mig lidt op i en spillertunnel for at tage lidt fat, så gør jeg gerne det.

– Men de der billeder, jeg ser der, det er bare to hold, der godt vil vinde. Det er Skandinaviens største fodboldkamp. Det ene hold har gule trøjer på. Det andet har hvide trøjer på. Og så bliver der klasket lidt igennem. Og det er vel bare sådan, det skal være, siger Jacob Neestrup.

F.C. København endte med at vinde kampen 3-1.

Du kanse den omtalte situation i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P