3F Superligaen

Kæmpe pausedrama: Klaiber og Neestrup i klammeri

Der var stort drama, da FCK og Brøndby var på vej til pause i Parken. Se det her.

FCK's spillere kigger på dommer Morten Krogh
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Et stort drama udspillede sig i Parken, da dommer Morten Krogh havde fløjtet til pause i derbyet mellem F.C. København og Brøndby.

Brøndbys Sean Klaiber og FCK‘s cheftræner, Jacob Neestrup, kom i karambolage på vej i omklædningsrummet.

Spillere, ledere og vagter måtte lægge sig i mellem parterne, som fik opløst grupperingerne til sidst.

Forud var gået en halvleg, hvor F.C. København både havde med- og modvind fra VAR-dommervognen.

Først fik københavnerne tilkendt et straffespark, som Morten Krogh ellers havde vinket afværgende til.

Kort før pausen fik FCK’s Marcos López et gult kort, som blev omstødt til et direkte rødt kort af VAR for at frarøve Brøndby en oplagt scoringschance.

Det røde kort skabte stor utilfredshed på lægterne i Parken og også blandt FCK’s spillere. Og den store utilfredshed rungede også, da Morten Krogh fløjtede til pause, selvom FCK var foran 2-0.

FCK gennemførte det resterende af kampen med en mand i undertal, men alligevel lykkedes det Neestrups tropper at holde stand.

Hjemmeholdet vandt sæsonens første Københavnerderby med 3-1. Se mål og højdepunkter fra kampen her.

Se den ophedede situation øverst i artiklen.

FCK vinder dramatisk derby trods undertal

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P