Høegh om retur til OB: Åben for det meste
Daniel Høeghs kontrakt i Randers FC udløber efter sæsonen, og fynboen er åben for det meste. Også et retur til OB, som han stadig følger tæt.
Daniel Høegh forlod OB i 2015 for at drage ud på fodboldeventyr i Europa.
Kursen var sat mod FC Basel i Schweiz, og siden tog karrieren ham også forbi Heerenveen i Holland, inden fynboen fem år senere vendte snuden hjem mod dansk fodbold og FC Midtjylland.
I dag er han i Randers FC. Og selvom han ikke har trukket i en striwet trøje siden afskedskampen mod netop Randers i 2015, så følger han stadig OB tæt.
Faktisk så tæt, at han har været at finde på tribunen på Nature Energy Park i denne sæson. Forholdet er da også godt, fortæller Høegh.
– Det er jo et længere varende forhold, som har en lang historie, og som blev afbrudt i en årrække, fordi jeg skulle prøve noget andet. Og det er jo lidt det, jeg er i gang med med stadigvæk. Men interessen for klubben har altid været der.
Høegh fortæller, at han stadig bor i hjembyen Odense, og han fortsat kender folk i klubben, som han han altså stadig følger.
– Så når jeg er ude og se nogle kampe, så er det ren at skær interesse for at følge med i, hvad der foregår, udtaler Høegh til Campo.
OB nærer en tilværelse i landets næstbedste række, NordicBet Ligaen. Et niveau, Høegh ikke selv har stiftet bekendtskab med, men han glæder sig over den suveræne sæsonstart, fynboerne har fået med otte sejre i otte kampe.
– Det ser meget overlegent ud. Det ser også en anelse for nemt ud, men det skal man selvfølgelig passe på med at sige.
– Det ser ud som om, OB kommer ned med et niveau, der er over resten af holdene. Der skal selvfølgelig også kredit til dem (OB, red.). Jeg tror, de har arbejdet hårdt over sommeren for at få styr på nogle ting.
Retur til OB?
Daniel Høeghs kontrakt i Randers FC udløber efter sæsonen. Men om den 33-årige stopper vender tilbage til OB, det ved han endnu ikke.
– Det er et godt spørgsmål. Det ved man aldrig. Hvis der er noget, jeg har lært i den her branche, så er det at lade være med at sige ‘aldrig’ til noget som helst, men det må tiden vise. Jeg er meget åben for det meste.
Høegh glæder sig over, at hans krop er fit og klar, og han fortæller, at han nyder at være i Randers, hvor der sættes stor pris på hans evner.
Men hvor fremtiden efter sæsonen ligger, ved han endnu ikke.
– Om jeg skal spille det ene eller andet sted efter sommer, det må tiden vise. Jeg nyder bare at være i nuet lige nu.
Er der kontakt mellem dig og OB om en transfer?
– Det er der ikke, nej, slutter Høegh med et smil.
Daniel Høegh nåede 116 kampe for OB fra 2010 til 2015.
Se Daniel Høegh fortælle om forholdet til OB i interviewet øverst i artiklen
Officielt: Rooney henter OB-profil