3F Superligaen

Dommer om kontroversiel udvisning: Et tydeligt rødt kort

Morten Krogh måtte have hjælp af VAR, da han søndag gav Marcos López rødt kort i derbyet mellem F.C. København og Brøndby.

Morten Krogh giver rødt kort til FCK
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Der var stor utilfredshed hos FCK’s spillere, da dommer Morten Krogh stangede Marcos López et rødt kort i første halvleg mod Brøndby.

Forud var en situation, hvor chileneren havde begået et frispark på Sebastian Sebulonsen, og som blev takseret til et gult kort af Krogh.

Men efter konsultation med VAR-vognen ændrede dommeren til et direkte rødt kort, og det vakte stor utilfredshed i Parken.

Morten Krogh forklarede efter kampen, hvordan han oplevede situationen inde på banen, hvor han dømte for et benspænd.

– Min vurdering inde på banen er, at vi har en forsvarsspiller inde på midten, der kan nå at komme ned og forhindre den oplagte scoringsmulighed.

Morten Krogh giver rødt kort til FCK
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– Derfor vurderer jeg, at der er stoppet et lovet angreb, og derfor nøjes med en advarsel. Det er min vurdering inde på banen, udtaler Morten Krogh til Viaplay efter kampen.

Han bliver efterfølgende kaldt ud til skærmen, og ændrer derpå dommen, så Lopez får annulleret sit gule kort og i stedet bliver vist det røde.

– Det er en oplagt scoringsmulighed. Vi har Brøndby-spilleren, som har retning ned mod mål. Han er foran forsvarsspillerne. Der er ikke nogen forsvarsspiller, der kan nå ind og forhindre ham i at løbe direkte ned mod mål.

– Så derfor er det egentlig en et ret tydelig kendelse og et ret tydeligt rødt kort, lyder vurderingen fra Morten Krogh.

Lille kontakt, stort impact

FCK’s spillere var tydeligt uenige med den omstødte kendelse. Også Jacob Neestrup var efter kampen uforstående, og Krogh forstår da også københavnernes frustration.

– Det skal jo være den kontakt, som jeg godt kan se er relativt lille, men den har så stor impact og så stor effekt på angrebsspilleren, at han mister et skridt, og derfor kan han ikke løbe ned og så få den oplagte scoringsmulighed.

– Så det jeg kan forstå, at dét er, at en lille kontakt kan have så store konsekvenser. Det kan jeg sådan set godt forstå, men kontakten er der, og konsekvensen er relativt stor, og derfor er kendelsen sådan set også ret klar, slår Krogh fast.

F.C. København vandt kampe mod ærkerivalen Brøndby med 3-1.

Neestrup om rødt: Han er jo på vej mod Nedre C

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P