3F Superligaen

‘CV’ bekræfter interesse, men: Regner ikke med salg

Sommerens transfervindue har budt på et hav af rygter omhandlende tre af Brøndby IF’s allerstørste profiler. De er dog alle fortsat at finde i klubben, og der bliver de nok også, fortæller fodbolddirektøren i klubben, Carsten V. Jensen.

Fodbolddirektøren i Brøndby IF, Carsten V. Jensen, afgiver interview forud for en kamp.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

30 millioner for Nicolai Vallys, 50 millioner kroner for Mathias Kvistgaarden og det samme beløb for Yuito Suzuki.

Det er, hvad rygtebørsen har meldt om sommeren igennem. De fleste af buddene fra tyske klubber.

Det er dog ikke mundet ud i salg af hverken den ene eller den anden Brøndby-profil.

Forud for søndagens derby mellem F.C. København og Brøndby IF, blev fodbolddirektør hos sidstnævnte, Carsten V. Jensen, forholdt situationen for de tre spillere.

Her bekræfter han, at der har været konkret interesse og fortæller desuden, at han ikke regner med at sælge nogen af dem.

– Der har selvfølgelig været interesse. Der har også været konkret interesse, uden at sige om hvem og så videre.

– Men jeg kan sige, at priserne i den enkelte situation har ikke været der, hvor vi har set at et salg ville være tilfredsstillende. Derfor er de spillere stadig hos os.

Har du en forventning om, at de her tre spillere fortsat er i Brøndby, når alle transfervinduerne er lukket?

– Ja, det vil jeg sige, at jeg har nu. Jeg kan ikke forestille mig, at der kan komme noget, der er interessant for os andre steder fra, siger Carsten V. Jensen til Viaplay.

Transfervinduet er lukket i de store ligaer, men fortsat åbent i en række andre – herunder i Danmark.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P