Avis: Hobro IK sælger topscorer i stort salg
Hobro IK er på vej til at lave sit næststørste salg i klubbens historie, skriver Nordjyske søndag aften.
Hobro er på vej til at lave et nyt stort salg.
Søndag aften skriver Nordjyske, at Hobro er blevet enig med norske Tromsø om en transfer af Frederik Christensen.
Den 194 centimeter høje angriber har nettet seks gange i syv kampe i denne sæson, og derfor har den norske klub også må punge ud for angriberen.
Nordjyske erfarer således, at Hobro IK indkasserer omkring fem millioner kroner for angriberen, som kom på en fri transfer i januar.
Transfersummen er den næststørste i Hobros historie, kun overgået af salget af Richmond Guymfi til AGF tidligere på sommeren.
23-årige Christensen har tidligere spillet i AB, Hillerød og FC Helsingør, og i Tromsø bliver han holdkammerater med den danske målmand Jakob Haugaard.
Tromsø ligger aktuelt nummer ni i Eliteserien.
Hobro hentede tidligere på søndagen en ny angriber til klubben Sønderjyske.
Hobro køber angriber i Sønderjyske og lukker vinduet