Tochi Chukwuani scorer første mål for Sturm Graz
Tochi Chukwuani kom ind fra bænken og scorede sit første mål lørdag aften for Sturm Graz i sejren over Tirol.
Tochi Chukwuani er skiftet til østrigske Sturm Graz forud for denne sæson, men den 21-årige dansker har haft svært ved at bide sig fast i startopstillingen.
Inden lørdagens kamp i den østrigske liga hjemme mod Tirol var det kun blevet til et enkelt indhop for midtbanespilleren.
Lørdag aften blev han skiftet ind i det 89. minut, men han skulle bare bruge få minutter på banen til at berettige indskiftningen.
Forud var gået en kamp, hvor Sturm Graz, med danskerduoen William Bøving og Mika Biereth i front, var bagud 1-2 ved pausen til Tirol.
Med et kvarter igen havde Sturm Graz dog fået vendt kampen til stillingen 3-2, og i det 89. minut blev Chukwuani skiftet ind til de sidste minutter.
Og i det 95. minut modtog han bolden på kanten af Tirols felt og sparkede den ind i højre side af målet til stillingen 4-2 til Sturm Graz.
Dermed scorede den tidligere Lyngby-midt sit første mål for sin nye klub. Den unge dansker nåede fem mål i 58 kampe for Lyngby.