Sporting og Hjulmand vinder portugisisk topbrag
Kaptajnen Morten Hjulmand startede inde for Sporting som vandt lørdagens topkamp i den portugisiske liga mod Porto.
Sporting og Morten Hjulmand går på landskampspause som tophold i den portugisiske række.
Lørdag aften stod den danske kaptajn i spidsen for sit hold, som på hjemmebane tog imod en anden storklub, Porto.
Og det opgør vandt Sporting med 2-0, og de har dermed gjort rent bord i sæsonens første fire kampe.
I første halvleg var det den svenske angrebsstjerne Viktor Gyokeres, som brage hjemmeholdet foran på et straffespark.
Og det var en stilling, som så ud til at holde hele vejen hjem. Men holdkammeraten Geny Catamo ville også lege med, og i overtiden slog han sejren fast med sin scoring til 2-0.
Danske Morten Hjulmand blev skiftet ud, da der manglede godt fem minutter af den ordinære spilletid.