
Premier Leagues frisparkskonge skifter til allersidst
James Ward-Prowse er kort før lukketid skiftet til Nottingham Forest på en lejeaftale.

Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
James Ward-Prowse skal i indeværende sæson jagte rekorden for flest frisparksscoringer i Premier Leagues historie i Nottingham Forest i stedet.
Således har Premier League-klubben præsenteret frisparksspecialisten på en sæsonlang lejeaftale lige da fredag blev til lørdag.
Også West Ham bekræfter lejeaftalen.
Der meldes intet om en købsoption.
James Ward-Prowse står aktuelt noteret for 17 firsparksscoringer i Premier League.
David Bechkam har rekorden med 18 styks.
Den 29-årige midtbanespiller fik i seneste sæson 37 kampe for West Ham, hvilket kastede syv scoringer og syv oplæg af sig.