
Officielt: West Ham henter PSG-midt
West Ham har efter transfervinduets lukning annonceret, at klubben henter spansk midtbanespiller i Paris Saint-Germain.

Foto: West Ham
Carlos Soler er ny West Ham-spiller.
I hvert fald for den kommende sæson, da han skifter til London-klubben på en lejeaftale fra Paris Saint-Germain.
Det oplyser Premier League-klubben på sin hjemmeside.
Den 27-årige spanier står noteret for 63 kampe i PSG.
Han har også 14 kampe for det spanske A-landshold under bæltet.
Han bliver den niende tilgang i West Ham denne sommer.
Ingen af klubberne nævner noget om en købsoption.