3F Superligaen

Officielt: AGF henter rekorddyr nordmand

AGF har nok en gang hentet en norsk spiller til klubben. Denne gang er der tale om en 20-årige midtbanespiller, som kommer til fra en af Belgiens allerstørste adresser.

Kristian Arnstad præsenteres i AGF
Foto: AGF

AGF er blevet en nordmand rigere.

Således oplyser Aarhus-klubben lørdag, at man har hentet Kristian Arnstad.

Han er blevet udstyret med en aftale af fem års varighed i Aarhus.

Den 20-årige midtbanespiller, der desuden bærer anførerbindet på det norske U21-landshold, er blevet købt fri af Anderlecht.

Tipsbladet har tidligere berettet, at AGF har måttet punge op med 2,1 millioner euro, svarende til 16 millioner danske kroner.

Hvis det viser sig at være tilfældet, er Kristian Arnstad en af klubbens dyreste spillere nogensinde sammen med Mikael Anderson.

AGF beskriver selv nyindkøbet som en “erfaren og robust midtbanespiller, trods sin unge alder”.

Han har været i Anderlecht siden 2019 og står noteret for 68 kampe i den belgiske storklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P