Højbjerg er med til at sende Marseille til tops
Der var danskeropgør i den franske Ligue 1 lørdag aften. Rasmus Nicolaisen og Touluse tog imod Pierre Emile Højbjerg og Marseille, som henter tre point efter en sikker sejr.
Olympique Marseille og Pierre Emile Højbjerg topper den franske Ligue 1.
Lørdag var storklubbben på besøg hos Toulouse og Rasmus Nicolaisen. Her blev det til en 3-1 sejr til Marseille.
Højbjerg kan blandt andet takke den tidligere Manchester United-spiller Mason Greenwood for holdets umiddelbare succes.
Den kontroversielle engelske angriber scorede to gange på to minutter i starten af opgøret – begge gange på oplæg fra Luis Henrique.
Det var skidt for den anden danske på banen, Rasmus Nicolajsen, som kunne se opgaven blive endnu sværere efter en lille halv time.
Her blev Frank Magri udvist efter en hård tackling. Det udnyttede Marseille til at køre sejren sikkert hjem.
Assistmageren Luis Henrique ville selv på måltavlen og lukkede opgøret til 3-0. Kort før tid scorede Shavy Babicka et trøstemål for hjemmeholdet.
Højbjerg blev skiftet ud i anden halvleg, mens Nicolaisen spillede hele kampen for hjemmeholdet.
Everton sender angriber til Højbjergs Marseille