Premier League

Everton i gigantisk nedtur – smider det hele i overtiden

Everton var foran med to mål kort før slutfløjt, men ender med at tabe 3-2 til Bournemouth efter en utrolig afslutning.

James Tarkowski tager hænderne bag hovedet i ærgrelse
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Everton var millimeter fra sæsonens første sejr, men smed det hele på gulvet lørdag eftermiddag mod Bournemouth.

Forud var gået en kamp på Goodison, hvor det Everton sad på det meste af spillet i første halvleg, men hvor det var målløst ved pausen.

I anden halvleg brød jublen ud på det gamle stadion, da Michael Keane på vidunderligvis bankede Everton i front efter 50 minutter.

Syv minutter senere udbyggede Dominic Calvert-Lewin føringen, og så skulle kampen bare køres hjem på autopilot. Da stadionuret rundede 86 minutter var Everton da også stadig i front.

Men så begyndte nedturen.

Først reducerede Antoine Semenyo for Bournemouth i det 87. minut, og i det andet minuts tillægstid udlignede Lewis Cook for gæsterne.

Men ondt blev til værre for Everton, da colombianske Luis Sinisterra i det sjette minuts overtid fuldendte et utroligt Bournemouth-comeback.

Kampen ender 2-3, og dermed jagter Sean Dyches mandskab fortsat det første point.

Se mål og highlights øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P